Min Swift 1,2 fra 2011 blev stjålet i starten af juni og efterfølgende fundet brændt af :-(
Jeg melder det naturligvis til mit forsikringsselskab gennem de sidste 15 år, som er TRYG.
De er så endeligt vendt tilbage, men med flg. svar:
Vores undersøgelser:
Vi har undersøgt bilen nærmere. Det fandtes ved undersøgelse af bilen, at der kun var stål tilbage. Dette indikerer, at der har været tale om en meget kraftig brand, hvor der med meget stor sandsynlighed var anvendt brandbar væske.
Ved undersøgelsen sikrede vi de brandskadede rester fra rat- og tændingslås, som har været undersøgt nærmere. Det har vist sig, at der ikke var tegn på opbrud af rat- og tændingslås.
Du har oplyst, at du fik 2 nøgler med til bilen ved købet. Disse nøgler har vi fået indleveret hos Tryg.
Vi har testet nøglerne. De var begge forsynet med en chip til den fabriksmonterede startspærre i bilen. En startspærre forhindrer uautoriseret opstart af motoren eksempelvis ved kortslutning af startledningerne.
Vi har spurgt hos Suzuki bilforhandleren i Fredericia. De har ikke set fortilfælde, hvor biltyve har stjålet en bil magen til din, uden at en godkendt nøgle til bilens startspærre er anvendt. Suzuki Danmark er ligeledes blevet spurgt. De har ikke hørt om nogen fortilfælde fra nogen af de autoriserede værksteder, som skulle have været repareret sådan en bil efter tyveri. I deres optik, kan det ikke lade sig gøre at starte sådan en bil, uden rette nøgle.
Min kone og jeg har, eller rettere sagt havde, 2 Swift fra 2011, hvilket medfører denne lille kommentar fra TRYG:
Det fremgår supplerende fra politirapporten, at I har 2 Suzuki Swift, og ingen af Jer har noget job.
Der er ikke så meget tvivl om hvad der antydes her vel?
Vi er noget i vilrede, vi har skam IKKE selv brændt bilen af, men ved intet om hvor vidt bilen kan startes uden nøglen (vi havde begge nøgler hjemme).
Er der nogen som kan hjælpe os med et par gode råd?
(Vi har efter TRYG´s svar,fået vores advokat gjort klar, til at tage kampen op.)
Mvh/LGJ